Tilpas din WordPress-Blog til mobil
Som mange andre i Danmark, der blogger, benytter jeg mig af WordPress. Og efter at jeg for ca. et halvt års tid siden fik mig en Android Smartphone af mærket Samsung, er det gået op for mig, at overraskende få websites i Danmark, men også i udlandet, tilbyder en mobil udgave. Blandt de få udvalgte er det endog ikke engang sikkert, at de automatisk opdager, at den besøgende surfer på sin smartphone (Android, iPhone mit iOS, Blackberry eller Nokia med Symbian er det mest udbredte styresystemer).
Da jeg ikke ønsker, at udsætte besøgende på Vatu.dk for det besværlige i at skulle sidde og zoome indtil en side eller post er til at læse, besluttede jeg mig for at kigge lidt nærmere på, hvilke plugins der findes til WordPress, der giver brugeren af en smartphone en god læseoplevelse.
WordPress plugin til website for mobil
Efter at jeg havde foretaget lidt research om mobile udgave af WordPress, prøvede jeg først at installere WordPress Mobile Pack. Efter at jeg havde foretaget de indstillinger, jeg mente var nødvendige, prøvede jeg at åbne vatu.dk fra min smartphone. Resultatet var desværre rædselsfuldt, og da jeg ikke lige der, havde hverken tid eller lyst til at kæmpe med de mange instillinger som dette mobile plugin tilbyder, afinstallerede jeg det igen.
Det næste plugin jeg faldt over var WPtouch, der også findet i en betalingsudgave. En af forskellene er, at pro-udgave også give adgang til en mobil udgave af din WordPress blog, der er tilpasse til Apples iPad. Da jeg i første omgang ikke synes, at det var nødvendigt for Vatu.dk, nøjes jeg med den gratis udgave.
Efter at jeg havde oploadet det nyt plugin til min webserver, aktiverede jeg WPtouch i administrator-området af vatu.dk og greb derefter til min dejlige Android smartphone, for at se, om resultatet var tilfredsstillende. Og jo, det så nu meget bedre ud. Jeg har også prøvet at tilpasse farverne lidt til det theme, der er på den normale, ikke mobile udgave af siden her, hvilket ikke ser helt så godt ud, men så er der da i det mindste en slags genkendelseseffekt.
På et senere tidspunkt vil jeg prøve at kigge lidt nærmere på nogle af de andre mobile wordpress plugins, der findes. En spændende liste fandt jeg her.
WPtouch og Google Analytics
Hvis der skulle være nogen, der bruger Google Analytics til at tracke deres besøgende med, der spørger sig selv, hvordan det kan gøres i kombination med WPtouch, ja så er svaret ret enkelt:

Placer din Google Analytics kode her, hvis du IKKE bruger et Google Analytics plugin til at tracke med i forvejen.
- Hvis man bruger et plugin til at implementere Google Analytics på sin WordPress blog med, så behøver man ikke at gøre mere, for så bliver de mobile besøgende tracket. Jeg ved dog ikke, om man har nogen mulighed for at se, hvem der har været forbi gennem en smartphone og hvem, der sad ved en desktop/bærbar.
- Hvis man manuelt har placeret Google Analytics skriptet i sin header, er resultatet, det samme om ovenfor.
- Har man derimod placeret skriptet til Google Analytics i footeren af ens theme, så har man mulighed for at tilføje en ny profil til sit website i Google Analytics og skriptet hertil placeres derefter i det dertil indrettede felt i indstillingerne til WPtouch. (Hvis der er andre en mig, der ikke så tit piller ved Google Analytics, så kan jeg lige afsløre, at den code, man skal tilføje til WPtouch findes ved at klikke på følgende links (engelsk): Analytic settings >> (gå ned til den ønskede profil) Edit >> (oppe til højre) Check status >> Koden findes nu i kassen med 2-tallet.)
Skulle der være nogen, der ligger inde med videreførende oplysninger til dette emne, med gode skridt for skridt vejledninger, så vil jeg værdsætte en kommentar nedenfor…
Interessant artikel
Vil det sige at den eneste forskel på den gratis og Pro-versionen af WPtouch, er at den også henvender sig til Ipad?