Root din android mobil og få nye muligheder

Hvis du vil roote din Android mobil, så er der selvfølgelig flere muligheder. Jeg vil i dette indlæg kigge på den metoder, der har virket bedste for mig. Længere nede finder du en skridt for skridt vejledning til at opnå root-rettigheder til din Android.

Advarsel: Hvis du opnår root-rettigheder på din Android mister du garantien på din mobil! Jeg frasiger mig ethvert ansvar for alle følger, der måtte opstå ved brug af denne vejledning eller gennem de websites, jeg linker til.

Når man mister sin garanti, hvorfor kan det så alligevel være interessant at roote sin Android? Svaret er ret enkelt, man låser simpelthen op for nogle flere muligheder og lækre features. Samtidig kan man flashe en nyere udgave af Googles Android styresystem; f.eks. Android 2.2 Froyo i stedet for Android 2.1 Eclair.

Før vi går videre, skal v  lige kigge lidt på, hvad det vil sige at få root adgang til sin android mobil: Det kan sammenlignes lidt med at få administrator-rettigheder under Windows 7 eller Vista. Nye programmer, eller apps, som de jo hedder, kan nu installeres og man få også adgang til forskellige indstillinger, som mobil-producenterne ellers har lagt under lås og slå.

Opnå root-rettigheder med et enkelt klik!

Med app’en Z4root kan man få root rettigheder med et enkelt klik. Fedt, tænkte jeg, da jeg læste det, et eller andet sted på nettet. Men da jeg søgte efter det app på Android Market på min Android fik jeg en lang næse, det kunne nemlig ikke findes. I første omgang troede jeg, at det ikke længere fandtes, men fandt snart ud af, at det ikke var tilfældet. Samsung, producenten af min Android mobil, har vel sørget for, at det ikke dukker op i min mobil…

Det lykkedes mig dog ret hurtigt at finde et website, hvor man kan downloade installationsfilen til den app: Z4root installationsfilen findes for neden i det første indlæg…

Med z4root kan man opnå root-rettigheder på sin Android mobil...

Med z4root kan man opnå root-rettigheder på sin Android mobil...

Og sådan gør du:

  1. Download filen til din computer og gem den et sted hvor du kan finde den igen… 😉
  2. Tilslut din Android mobil via USB til din computer og åben din mobil på pc’en, som om det var en mappe.
  3. Kopier z4root.apk til dit sd-kort (sd card) – igen et sted, hvor du kan finde den igen… ;-D Koble så din mobil fra igen.
  4. Tænd for USB debugging (Instillinger – Applikationer – Udvikling – USB Debugging)
  5. Med din filmanager (f.eks. Astro File Manager) finder du filen og klikker på den. Åben App forvaltningen og klik på install for at installere filen.
  6. Nu er Z4root tilføjet til dine apps. Find App’en og åben den. Klik på “Permanent root” og vent på at din Android genstarter… Det kan tage 5-8 minutter, så lad være med at gå i panik
  7. Efter at din Android har genstartet, går du ind til dine apps og finde app’en “Superuser” – ikonet er et dødningehoved. Når du åbner app’en skulle der stå “su is up to date”.

Tillykke, du har nu opnået root rettigheder på din Android mobil.

6 Responses to “Root din android mobil og få nye muligheder”

  1. danske android apps…

    […]Root din android mobil og få nye muligheder | Tips og tricks[…]…

  2. hey
    har gjort alt hvad du har sagt.
    men jeg har downloadet z4root på ‘4shared’
    men når jeg clicker på Permanent root
    så står der bare ‘running exploit in order to obtain root access…
    neden for skærmen
    og der sker ikke andet.
    😉

  3. Hi’
    Efter at z4root har kørt en hel nat er den stoppet normalt, men det omtalte ikon med dødningehovedet mangler og der er ikke root adgang !
    – Nogle forslag ?
    Mvh. KJJ

  4. Hej kjj,

    nej, ikke andet end at jeg ville prøve igen. Hvis jeg ikke tager meget fejl, prøvede jeg også to gange før det lykkedes. Håber det lykkes for dig!

    Vatucando

  5. Hej der, prøvede at hente z4root app, men mit anti virus finder virus i filen, så jeg mistede lysten til overhovedet at gå videre.
    Beklagelig vis.

  6. its like

Leave a Reply