Online huskeliste til alt fra arbejde, til skiferie eller bryllup
Der findes masser af online huskelister, todo-lister og andre hjælpemidler, der kan give dig og dine kollegaer, familiemedlemmer eller foreningsvenner en håndsrækning, når I skal planlægge et eller andet. Og det er stort set lige meget, om det er et projekt på arbejdet, skiferien, der snart kommer, eller brylluppet, der skal fejres: Med huskelisten “Wunderlist” fra det tyske startup “6Wunderkinder” får du en genial huskeliste, der tilmed ser godt ud…
I løbet af meget kort tid, har Wunderlist fået rigtigt mange fans, særligt blandt brugerne af Apples gadgets, såsom Mac computere, iPhones eller iPod/iPad. Men nu er der også kommet en udgave til Windows 7 og jeg kan godt afsløre, at jeg glæder mig ret meget til udgaven til Android kommer.
Udover at Wunderlist ser godt ud, er en af denne todo-listes bedste features, at den er så simpel at bruge. Derudover kan man arbejde sammen med andre på sin huskeliste (collaboration) – rimeligt nice for brud og brudgom, når de skal huske det hele til brylluppet; dele den med andre (share) – god til børnene før ferien; eller tilføje noter til de opgaver man måtte have.
For at man ikke bare har alle sine opgaver og gøremål på en lang liste, kan man tilføje forskellige huskelister, så som: @arbejde, @indkøb, @hjemme etc.
Tag et kig på Wunderlist fra 6Wunnderkinder og se, om den er noget for dig.
We have examine numerous great things listed here. Absolutely cost bookmarking to get returning to. I’m wondering the amount of energy you place to produce one of these brilliant great informative web page.