Mikkel Kessler tæver Robert Stieglitz – læs hvorfor

Robert Stieglitz

Robert Stieglitz møder Mikkel Kessler den 5. november 2011 i Parken i København. Copyright: Kleinerrocky

Efter sin ufrivillige pause i kølvandet på Super Six turneringen og det vellykkede comeback mod Mehdi Bouadla, står Mikkel Kessler i sin næste kamp overfor tyskeren med de russiske rødder Robert Stieglitz, som han møder den 14. april 2012 i en kamp om Stieglitz’ WBO titel i Parken i København.

Den 30-årige bokser, der blev født i Jejsk i det daværende Sovjetunion som Sergej Stieglitz, her en rekordliste, der ikke lader meget tilbage at ønske: I 42 kampe har han vundet 40, heraf 23 på knock out. De to nederlag fik Stieglitz henholdsvis i en kamp mod Alejandro Berrio i marts 2007. Den kamp gav det ledige IBF-bælte, der havde tilhørt en god bekendt af Mikkel Kessler, Joe Calzaghe, til Berrio. Stieglitz undervurderede måske Berrio, idet han faktisk allerede havde besejret ham halvandet år tidligere i en kamp i dec. 2005.
Det andet nederlag er nok en af hovedårsagerne til, at jeg så skråsikkert siger, at Mikkel Kessler tæver Stieglitz hjem til Magdeburg: For i marts 2008 tog Stieglitz til USA, hvor han blev teknisk knockoutet af Librado Andrade, den mexikanske bokser, som Mikkel Kessler besejrede et år tidligere i marts 2007.

Så kan Mikkel Kessler leve op til sit sædvanlige høje niveau, tror jeg ikke at han får problemer med Robert Stieglitz.

I øvrigt skal det lige nævnes, at the Wiking Warrior ikke er den første danske bokser Stieglitz skal op i mod: Efter nederlaget mod Andrade boksede han tre måneder senere mod Fawaz Nasir, som han knockoutede i 5. runde.

Hvordan tror du Mikkel Kesslers kamp mod Robert Stieglitz kommer til at gå?

Skulle der være nogen, der har lyst til at forære mig nogle billetter, så kan i være helt sikre på at jeg nok skal møde op til på det rette tidspunkt i Parken… 😉

Leave a Reply