Hjemmelavet marmelade – jordbær, rabarber, brombær
Der er vel næppe noget, der er så lækkert og smager så godt som hjemmelavet marmelade. Det skulle da lige være hjemmelavet marmelade på hjemmelavede, friskbagte boller! Og om marmeladen er lavet med jordbær, solbær, brombær, hindbær eller noget andet godt, ja så er smagen af det hjemmelavede syltetøj altid et hit.
Der er stort set kun en ting, jeg ikke bryder mig så meget om, når vi snakker hjemmelavet marmelade: Det er tit lidt omstændeligt at lave det, og det tager lidt for lang tid, efter min utålmodige smag…
Eller jeg skulle nok snarere skrive tog for lang tid. For efter at jeg har fundet ud af, at lave hjemmelavet marmelade med sukker fra Tyskland, er det blevet så hurtigt og nemt, at jeg er ikke er bleg for også bare at lave to, tre glas selv. Det behøver ikke længere at være den store portion før det kan betale sig.
Men det er nu ikke bare normalt sukker fra Tyskland, jeg bruger. Det kaldet for Gelierzucker og kan se således ud:

Med Gelierzucker skal man bare bruge dobbelt så mange bær som sukker (i gram), så er man klar til at lave hjemmelavet marmelade. Nemmere opskrift findes vist ikke!
Gelierzucker findes i to varianter: To til en og tre til en. Det betyder såmend bare, at du skal bruge dobbelt så mange bær, som du har Gelierzucker ved to til en, og tre gange så mange bær ved tre til en. Har du altså to til en, skal du med et kg jordbær bruge 500g Gelierzucker!
Sådan gør du:
Fyld bær (jordbær, hindbær, solbær, brombær, stikkelsbær, blåbær eller hvad du måtte have lyst til at kombinere) og Gelierzucker i en stor gryde. Med en mixstav kan du blende bærere, til de får den konsistens, du gerne vil have. Derefter bringes marmeladen i kog. Når det begynder at koge, skal du holde det i kog i fire minutter.
Derefter kan man med en kande eller lign. fylde marmeladen ned i nogle glas, man har desinficeret i kogende vand. Med en grydelap i begge hænder skrue låget på og glasset stilles med bunden i vejret, således at de sidste bakterier, der måtte være i glasset, dræbes af den kogende marmelade.
Tja, det var det. Der er ikke andet at sige, end velbekomme og nyd dit hjemmeladede syltetøj!
Hvis du ligger inde med en lækker opskrift, så inspirer mig med din kommentar nedenfor!