Top 10 grunde til at holde ferie i Libanon
„Er du da blevet fuldstændig vanvittig? Du bliver skudt, så snart du stiger ud af flyet!” Denne eller lignende bemærkninger hører man næsten altid, hvis man indvier familie eller venner i, at man påtænker at tage på ferie i Libanon.
Og her på vatu.dk skal vi være de første til at indrømme, at der selvfølgelig kan være en række grunde til, at dette års ferie ikke bør henlægges til den lille cederstat i Mellemøsten. Men hvis man nu ikke høre til den type, der gør sig for mange sorger og bekymringer, så kommer der her en top 10 over gode grunde til at Libanon er et besøg værd.
Top 10 grunde til et besøg i Libanon
10. Libanon har alt! Det er ligemeget, om man er til bjerge eller strande, til højslette eller en tur ned af floden – landet mellem Middelhavet og Anti-Libanon-bjergkæden byder på lidt af hvert.
9. Stort udvalg i guld og diamanter! Særligt i det armenske kvarter Bourj Hammoud i Beirut er der utallige små og store butikker med fascinerende orientalske smykker.

En frisk figen nydes enten direkte fra træet eller efter at have været på køl i køleskabet. Copyright: Vatu.dk
8. Humus, hommous eller bare (حمص بطحينة) som vi har valgt som repræsentant for en lang række af lækre dips, salater og andre lækre kulinariske specialiteter, som Libanon har at byde på: Fattoush, Mutabbal, Kibbeh, en uendelig række af lækre grilspyd, falafel og ikke at forglemme, den libanesiske nationalret Tabbouleh.
7. Frugt og det stort set året rundt: Granatæbler, figner, dadler, vandmelon, vindruer, aprikoser, appelsiner, æbler, ferskner samt en del eksotiske frugter, hvis navne vi ikke kender…
6. Libanon ceder! De majestætiske træer, der kan bliver flere tusind år gamle, blev allerede brugt til at bygge Salomons tempel. Man kan nærmest føle historiens vingesus, når man begiver sig ind under Libanon cederens mægtige krone.
5. Byblos – En lille idyllisk havneby godt 40 km nord for Beirut. Selv om havnen i byen er ikke meget større end en fuldt udvokset dansk svømmehal, udgyder den en besnærende atmosfære med sine små fiskerbåde og omgivet af en hel række af glimrende restauranter. Byen har siden 1984 været på Unescos liste over verdens kulturarv og huser desuden en stor korsridderborg, hvis oprindelse dog kan føres tilbage til fønikerne!
4. Drypstenshulen i Jeita – Grotten er af gigantiske dimensioner og har bl.a. været vært for klassiske koncerter. Stalaktitterne og kalkstenene i hulen fremviser et fantastisk farvespil og når nogle steder op på ca. en meter i diameter. Vær her forberedt på, at der også kan være ganske mange arabiske turister.
3. Baalbek – Vel nok Libanons største skat ud i romersk arkitektur. Baalbeks templer hører til romertidens største og mest velbevarede undere. Tempelanlæget med dets sakrale bygninger rager højt op over Beka’a højsletten og vider om Romerrigets storhed, magt og ingenieurkunst. Baalbek er et absolut MUST, hvis man er på ferie i Libanon.
2. Damaskus – Jo, fuldstændigt rigtigt, Damaskus er hovedstaden i nabolandet Syrien, men alligevel så tæt på, at man fra Libanon nemt og hurtigt kan tage på tur (op til fire dage uden at skulle købe nyt visum) til den store Omayade-Moske, den Lige Gade, til de små tætte gader og stande med alskens krydderi, stoffer, tingeltangel og de klassiske turistiske skakbrætte, kasser, kister og bokse, som man finder i tusindvis i bymidten.
1. Beirut – En mere betagende, frygtindgydende, fascinerende, imponerende, multikulturel by skal man lede længe efter! Der er bydele, der overvejende sunnitiske, shia-muslimske, armenske, maronitiske, syriske, aramæiske eller græsk-orthodokse. Og så er der selvfølgelig mennesker fra alverdens lande, der allesammen er forenet i denne jungle af lugte, lyde og larm.
To gode og spændende grunde til at holde ferie i Libanon…
Det er måske ikke lige ferie man først tænker på, når man hører om Libanon, men artiklen samler ti gode grunde til at det måske kunne være endog særdeles spændende og lærerigt at besøge det lille middelhavsland….
[…] Top 10 grunde til at holde ferie i Libanon | Tips og tricks10. Libanon har alt! Det er ligemeget, om man er til bjerge eller strande, til højslette eller en tur ned af floden – landet mellem Middelhavet og Anti-Libanon …GÅ TIL HJEMMESIDE! […]
Get Rekt Skills By Niels