AidOnline uønsket på Bold.dk

Hvad gør man, når det man lever af, langsomt men sikker ikke længere giver så store indtægter, som man var vant til? Der er vel kun to muligheder:

  1. Enten giver man op, drejer nøglen om og finder sig noget andet, eller
  2. sætter sig ned og tænker sig godt om, indtil man har dianogstiseret problemets kerne.

Og det er vel bare det, som fodboldnyhedssitet bold.dk har gjort. For da jeg her til formiddag ville ind at læse lidt nyt fra fodboldens verden, blev jeg mødt af følgende tekst:

Bold.dk vil ønske ikke at deres reklamer bliver fjenet og erstattet af andre

Bold.dk vil ønske ikke at deres reklamer bliver fjenet og erstattet af andre

Nu havde jeg indtil da aldrig hørt om AidOnline, men ved nu, at det er et lille program, som man kan installere på sin computer, der så “fjerner hjemmesiders nuværende bannerreklamer og indsætter istedet bannerreklamer fra vores annoncører, som så donerer udgiften til et velgørende formål efter dit valg.” Sådan hedder det på AidOnline.com

Man kan altså give sin opmærksomhed til nogle andre firmaer, end dem der har betalt for at få vist deres reklamer på en bestemt www-adresse, og disse andre firmaer donerer så nogle penge til et godt formål. Egentlig en besnærende tanke.

Men ved nærmere eftertanke kan jeg godt forstå bold.dk. Når alt kommer til alt er det jo dem, der sørger for det tiltrækkende indhold, der får sportsafhængige til at opsøge deres side. Og når bold.dk selv tjener deres penge på sælge deres læseres opmærksomhed, så er det vil ikke så underligt, at de ikke vil have en eller anden World-Wide-Robin-Hood til at tage de penge, de skulle leve af, og give dem til andre? Hvor sympatisk formålet end måtte være!

At dem af os, der overhovedet ikke gider at se reklamer på nettet også bliver ramt, tja det er vel bare ærgerligt.
Hvordan ser du på det?

5 Responses to “AidOnline uønsket på Bold.dk”

  1. Du akn stadigvæk besøge Bold.dk, selvom du bruger AidOnline. Du skal bare lege lidt med din developers toolbar:

    http://bohemianrhapsody.dk/2009/06/04/bolddk-kan-sagtens-ses-med-aidonline-og-andre-adblockers/

  2. bold.dk bestemmer selv hvem de vil vise deres indhold til… Det er det man kalder ejendomsret 🙂

    Ligesom alle har ret til at skjule reklamer i deres browser, har bold.dk også ret til at nægte dig dit indhold.

    Hvis man begynder at hacke sig ind på hjemmesiden, som man reelt gør ved at følge ovenstående link, bryder man den ejendomsret.

  3. Bold.dk må selvfølgelig køre den kode de vil. Det ville jeg aldrig anfægte. Lige netop pga. ejendomsrettigheds-argumentet, som du også selv har fat i.

    Anvisningerne på linket giver dig ikke mulighed for at hacke bold.dk eller manipulere med deres server. Den giver dig udelukkende anvisninger på hvordan du kan manipulere med din egen browser. Man hacker sig altså IKKE ind på hjemmesiden.

  4. @William, Du overtræder faktisk INFOSOC på den måde.

  5. @ AWK: Det var da lidt af en påstand. Hvad med at kombinere påstand, dokumentation og argumentation?

    http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32001L0029:EN:HTML

Leave a Reply